Kalender
Nogle medier holder simpelthen bare meget længere end andre...
Vi har gennem årerne mange gange talt varmt for at producere en væghængt årskalender til Bel Ads kunder. Men idéen er altid strandet på, at kalenderne på de
danske bilværksteder traditionelt set altid har været prydet med afklædte damer. Og der satte Bel Add grænsen. Tiden har dog gødet jorden for en Bell Add kalender,
da singlekultur, ligestilingsdebat og MeToo-bølgen efterhånden har sat sit aftryk alle steder i samfundet. Og selv om der stadig kan findes reklameplakater og kalendere
med afklædte kvinder på værksteder rundt i landet, er det ikke mere normen.
Kvinder af idag køber selv biler, booker værkstedsbesøg, afleverer, henter og har deres gang hos bilforhandlere og værksteder på lige fod med mænd. Det faktum
har fået mange værksteder og bilforhandlere til at tænke sig om og rydde ud i mandehørmen.
Bell Add producerer markedets bedste rensevæsker til motorer. Virksomhedens primære målgruppe er værksteder over hele landet. Udfordringen er som
altid at være i mekanikernes bevidsthed, så de husker at rense kundernes bilmotorer jævnligt. Det giver nemlig glade og loyale kunder!
Samtidig ville Bell Add gerne have en gave-idé, der både var brugbar og præsenterede Bell Adds brand og produktlinje på en anderledes måde end den, vi
normalt bruger i markedsføringen. ”Vi vil gerne være i vores kunders bevidsthed hele 2019” var briefen, og den gav jo næsten sig selv...
Essensen af Bell Adds produktfilosofi er enkel; At rense motorer er både bedre og billigere end at udskifte dele. Eller sagt med andre ord, Pas på din bil, mens du
har den! Vi fandt en anderledes og smuk billedserie fra en bilkirkegård i Sverige, hvor skønheden i naturens kræfter og menneskeskabt forfald giver et nærmest
kunstnerisk udtryk, man ikke kan se sig træt på.
Opmærksomhed alle ugens dage – året rundt – kræver i bund og grund kun et søm og en kalender, man har lyst til at
hænge op i samme øjeblik man får den i hånden.